Her skal du ikke kysse kæresten: Dette er den mindst sexede kropsdel

Skrevet af Ann Katrine Warren

10/09/2013

Dagens topnyheder

Har du nogensinde mødt nogen, som faktisk tænder på at få suttet tæer? Nej, vel? Nu viser det sig nemlig også, at vores fødder er den mindst erogene zone på vores krop.

Mange kvinder er måske stødt på en overivrig elsker, som pludselig fortsætter lidt for langt mod syd og begynder at gnaske på hendes tæer, som var det vingummibamser. Nu slår vi lige fast en gang for alle: Det er IKKE hot.

Og det er altså ikke bare noget, vi bilder os ind.

LÆS OGSÅ: Kvinder faker orgasmen af en bestemt grund

Ud af 41 undersøgte kropdele er fødderne det sted, hvor vi reagerer mindst på erotisk berøring.

Den videnskabelige undersøgelse var et projekt mellem to britiske universiteter og et universitet i Sydafrika. 800 personer deltog, og hos 75 procent af dem fik fødderne den laveste placering, skarpt forfulgt af knæskallerne.

- I årevis har damemagasiner over hele verden bragt den ene halvfærdige undersøgelse efter den anden. Men nu ville vi altså undersøge, hvorfor vi tænder mere på at blive nappet på halsen end på panden, hvor der sidder lige så mange receptorer, siger professor Oliver Turnbulll, som står bag undersøgelsen til The Guardian.

Overraskende nok viste det sig også, at mænd har lige så mange erogene zoner, som kvinder.

LÆS OGSÅ: Ferien er slut: Sådan holder du gang i sexlysten

Mændene oplevede berøring på underarmen mindst pirrende, mens inderlåret scorede overraskende højt.

Hos begge køn var der dog ikke de store overraskelser, når vi kigger på topscorerne. Kønsdele, læber og ører er der vi tænder mest ved berøring.

Det er altså her hyggen for alvor begynder...

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning