Hjemløs 16-årig anholdt for gruppevoldtægt af dansk kvinde i Indien

En 16-årig dreng blev lørdag anholdt for at have taget del i voldtægten af en dansk turist, der 14. januar var faret vild i New Delhi i Indien. Politiet leder efter endnu en mistænkt i sagen. Det skriver ndtv.com.

I alt er syv drenge og mænd anholdt. Den ældste på 25 år blev anholdt som en af de første og menes at være hovedgerningsmanden. Han er i forvejen sigtet i to sager om drab.

Han blev sammen med en 22-årig anholdt dagen efter voldtægten, og de to skulle have fortalt politiet, hvem de øvrige gerningsmænd er.

Læs også: Indisk politi: Sexforbryder er indblandet i drabssager

Den 51-årige kvinde kom til landet siden 1. januar. Tirsdag i sidste uge havde hun været på et museum, men fór vild på vej tilbage til sit hotel. I en have nær en togstation sad de otte hjemløse drenge og mænd og drak alkohol, da hun spurgte om vej.

- De holdt min hånd og sagde, at jeg ikke skulle slå alarm. De viste mig en kniv og sagde, at jeg skulle give dem mine ejendele. De tog omkring 700 euro, indisk valuta, en iPod, en mobiltelefon, briller og en bog. Efter det begyndte en af mændene af beføle mig og begyndte at tage mit tøj af. Da jeg modsatte mig det, truede de med at stikke mig. Jeg tryglede om, at de ikke skulle gøre mig fortræd, har kvinden ifølge timesofindia.com forklaret politiet.

Læs også: Indien-ekspert: Kæmpe kulturforskelle skyld i voldtægt

Voldtægten stod angiveligt på i tre timer. Herefter fandt kvinden tilbage til sit hotel, hvorfra politiet blev tilkaldt.

Kvinden rejste hjem til Danmark dagen efter voldtægten.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip