Hulk starter ude mod Mexico

Det brasilianske fodboldlandshold har foretaget en enkelt ændring i startopstilling mod Mexico i forhold til 3-1-åbningssejren over Kroatien i gruppe A.

Ud er røget angriberen Hulk, som de seneste dage har døjet med lårproblemer. Han er erstattet af Chelsea-midtbanespilleren Ramires.

Dermed er de eneste brasilianske angribere mod Mexico i tirsdagens kamp superstjernen Neymar og Fred.

Mens Brasilien åbnede med en sejr over Kroatien, så vandt Mexico 1-0 over Cameroun. Dermed vil en sejr til enten Brasilien eller Mexico næsten garantere vinderen et avancement til 1/8-finalen.

Brasilien-Mexico-opgøret begynder klokken 21.

/ritzau/

Dagens Gossip