Hun vandt 1,4 milliarder i lotto - så blev livet et rent mareridt

I 2012 ramte Gilian den helt store jackpot. 148 millioner pund - svarende til knap 1,4 milliarder kroner.

Pengene kom som sendt fra himlen. Hendes forældre havde ingen penge og boede i en campingvogn. Hendes far og bror var dybt forgældede. Hun hjalp dem. Men den store gevinst har forvandlet hendes liv til et mareridt, skriver The Sun.  

- Min far og bror havde gæld for 700.000 pund (6,5 millioner kroner, red.) den dag, vi vandt. Det var det første, vi betalte for, siger den 43-årige mor til to.

Hun købte også en dyr lejlighed og en bil til forældrene og broren. Men det var tilsyneladende ikke nok. Efter ni måneder bad forældrene om flere penge til broren. Hun gav ham otte millioner, som han kunne købe en forretning for.

Alligevel mener familien, at de skal have flere penge.

- De har mistet fornemmelsen af, hvor de kommer fra. De smider det lige op i hovedet på folk ved at vise, hvor mange penge de har, hvilket jeg synes er decideret modbydeligt, siger Gillian.

Hun har ikke talt med sin familie siden hendes bedstemors begravelse i maj sidste år. Hun mener, at de taler grimt om hende i landsbyen, hvor hun bor.

- De har slået hånden af mig, fordi jeg gør dem pinlige. Men de har været mere end villige til at tage imod mine penge. Det værste ved det er, at de ikke vil have noget med deres børnebørn at gøre, lyder det fra milliardæren. Faren mener, det er komplet nonsens.

Læs også: Ung kvinde har meldt sig: Danske Spil har endelig fundet den heldige vinder af 50 millioner kroner 

- Døren har hele tiden været åben, siden min mor døde, men vi har ikke set hende siden den dag. Det er alt sammen løgn. Vi ønsker ikke at få noget fra Gillian. Hun har givet os for meget, siger han.

Det er ikke kun forholdet til forældrene og broren, der har røget sig en tur efter den store gevinst. Kun 15 måneder efter blev hun skilt fra sin mand.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip