Intet spor efter kioskrøver

Skrevet af Elo Christoffersen

10/10/2012

Dagens topnyheder

Sydøstjyllands Politi har ingen spor efter den mand, der i aftes ved 20.50-tiden begik væbnet røveri mod en kiosk på Emil Bojsens Gade i Horsens.

Manden gik ind i kiosken og med en kniv truede han sig til et mindre kontantbeløb, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, til dagens.dk.

Efter røveriet stak manden af og politiets spor ender ved Lunden i Horsens.

Røveren beskrives som 30 år, 165-170 centimeter høj, slank og var iført en grå hættetrøje af mærket Patrick, jeans og mørke briller. Han havde en hue på, der var trukket godt op over ørerne.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto).