Islandsk flyselskab vil betale rejser for dig - på én betingelse

Skrevet af Ninna Andreasen

29/04/2016

Dagens topnyheder

Der er godt nyt til rejselystne, som også mangler et arbejde.

Det islandske flyselskab WOW Air søger efter fire mennesker, som skal rejse verden rundt - på selskabets regning. Det skriver Travel And Leisure.  

De fire ansatte skal være tre måneder i fire forskellige lande. Under deres ophold skal de dokumentere deres færd på Snapchat. Lavprisselskabet annoncerer efter deltagere til programmet, de kalder “SnapTraveler”.

Rejserne begynder alle i Island. Derefter skal de udvalgte deltagere afsted og dele deres rejsetips og -oplevelser på virksomhedens Snapchat-konto. Hver af de rejsende kommer på fire ture, som varer imellem tre og otte dage.

Fly, hotel og aktiviteter er betalt for af WOW Air, ligesom deltagerne også får lommepenge.

Læs også: Verdens bedste job? - Familie søger butler med løn på over 1 million 

For at komme i betragtning til - de formentlig eftertragtede - job skal man lave en Snapchat-historie på engelsk, der er under to minutter lang. Derefter skal man gemme den og uploade den via denne side

Men det er med at skynde sig. Der er frist den 8. maj.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: