Jakob sad i sin bil, da han pludselig hørte sirenerne - nu bliver hans historie delt af tusinder

Skrevet af Ninna Andreasen

11/05/2016

Dagens topnyheder

En hyldest til ambulance- og politifolk går lige nu sin sejrsgang på Facebook.

Det er Jakob Andersen, som i dag greb til tasterne, efter han var vidne til en udrykning tidligt i morges.

Klokken 7.41 hørte han i radioen en melding om, at der kom en hurtigtkørende ambulance, som var på vej mod Rigshospitalet.

- 3 min efter kan jeg høre sirenerne. Trafikken trækker som vanligt ind og forbi blæser først 2 motorcykelbetjente som i et afsindigt tempo dirigere trafikken. Det kan lyde negativt, men det er ment med al mulig respekt. Det var ikke tilfældigt eller upassende. Det var kontrolleret og professionelt. Det var ikke for sjov, det var alvorligt og nødvendigt, skriver Jakob Andersen.

Han forklarer videre, at der få sekunder efter kom en ambulance og en lægeambulance. Der var kun en fører på forsædet i begge biler.

Derfor formoder han, at de andre ambulancefolk arbejdede i ambulancens kabine.

- Jeg ved ikke, hvem der ligger derinde, eller hvad der sker, men i det sekund fyldes jeg med den største respekt og taknemmelighed. Og så får jeg bare lyst til at sige tak til de mennesker som løser denne opgave. Tak til politi og tak til redere, som rykker ud hjælper når andre er i nød. På en særlig måde sætter i livet på spil, både fysisk og psykisk, for at hjælpe os andre, når vi har brug for det, lyder det fra Jakob Andersen.

Læs også: 5-årige Zara brækkede halsen i vandrutsjebane - mor reddede hendes liv ved at knække en tand

Opslaget er i skrivende stund delt over 2000 gange og har fået et hav af likes og kommentarer med på vejen.

Se det nedenfor.

7.41 Sidder på vej på arbejde og over radioen lyder en melding om en hurtigtkørende ambulance mod Riget. 3 min efter...

Posted by Jakob Andersen on Tuesday, May 10, 2016

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: