KIF-stjerner knuser sønderjysk håndboldfort

Sønderjyske er kendt som et af de bedste hjemmehold i Boxer Herreligaen, men det var ikke til at se lørdag aften mod KIF Kolding Københavns tophold.

Hjemme i Skansen i Sønderborg endte det med et knusende nederlag på 19-28.

Bo Spellerberg og de øvrige KIF-stjerner havde stort set afgjort affæren ved pausetid, hvor stillingen var 15-7 til gæsterne.

Selv om Sønderborg på intet tidspunkt gav op og en overgang fik halet en anelse ind på sidste sæsons mestre, så lod KIF-spillerne sig på intet tidspunkt stresse. I målet tog Kasper Hvidt også godt fra med flere flotte refleksredninger.

KIF topper ligaen med 21 point af 22 mulige, mens Sønderjyske har 13 point.

Nederlaget var Sønderjyskes andet på hjemmebane i denne sæson.

ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip