Klaus Rifbjerg er død

En af vore største hjemlige forfattere kommer ikke til at skrive flere bøger. Klaus Rifbjerg er død efter længere tids sygdom i en alder af 83 år.

Det er Gyldendals presseservice, der over for TV2 oplyser, at man fik besked om dødsfaldet lørdag.

Klaus Rifbjerg debuterede i 1956 med digtsamlingen "Under Vejr med mig selv" og skrev siden både romaner og noveller, ligesom hans produktion også omfatter børnebøger, teaterstykker og filmmanuskripter.

Han modtog De Gyldne Laurbær i 1967, Nordisk Råds litteraturpris i 1970 og Herman Bangs Mindelegat i 1997.

/ritzau/

Dagens Gossip