Kvinde blev stukket i ryggen på p-plads i Aalborg

Det var drabsforsøg, da en 42-årig kvinde torsdag eftermiddag blev overfaldet med kniv på en parkeringsplads i Rørdal i Aalborg.

Det har en dommer fredag slået fast i en kendelse, hvor kvindens tidligere kæreste er blevet varetægtsfængslet for forbrydelsen.

Den 38-årige mand nægter at have udført angrebet, oplyser anklager Anders Koukoumis til Ritzau.

Kvinden var i første omgang i livsfare. Hun blev blandt andet stukket to gange i ryggen, så lungerne klappede sammen.

Men fredag er hendes tilstand stabiliseret, har Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi oplyst.

Manden var stærkt beruset, da han blev anholdt lige i nærheden af gerningsstedet, og derfor kunne efterforskerne først afhøre ham fredag morgen.

Fængslingen udløber 18. marts.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip