Kvinde nedlægger voldsmand ved at gribe fat i hans testikler

Skrevet af Jesper Larsen

08/08/2015

Dagens topnyheder

Politiet i Stoke Orchard i England leder efter en voldmand med ondt i testiklerne. 

Mandag var en kvinde ude og lufte sin hund, da en mand pludselig kom ud af et skovområde, og bad hende om at forsvinde fra sin grund. 

Herfter angreb han hende og slog hende i hovedet, men kvinden reagerede hurtigt, og greb fat i hans testikler, så han faldt til jorden. 

Hun gik herefter væk fra området uden at se sig tilbage. 

- Det var åbenlyst en alternativ måde at forsvare sig selv på, og voldsmanden fik tydeligvis mere, end han kunne klare, siger en talsmand fra Gloucestershire politi, der eftersøger vidner til sagen og kalder det en ubehagelig oplevelse for enhver uanset alder, skriver Guardian.

Kvinden fik et blåt mærke og rifter efter mandens overfald.