Kvinder, der dyrker meget sex, gør én ting anderledes end andre

De fleste bruger prævention for at undgå graviditet, men et nyt forskningsstudium viser, at det også har en anden effekt.

Kvinder, der bruger prævention, har markant mere sex end kvinder, der ikke gør. Det skriver NPR

Professor David Bishai fra Bloomberg School og ph.d-studerende Suzanne Bell fra John Hopkins Bloomberg School of Public Health besluttede sig for at kigge på sex-frekvensen blandt gifte kvinder eller kvinder i faste parforhold.

Siden 2005 har de delt spørgeskemaer ud til 210.000 kvinder. Resultatet viste, at 90 procent af de kvinder, som brugte prævention, havde haft sex inden for de seneste fire uger. Til sammenligning havde kun 72 procent af de kvinder, som ikke brugte prævention, haft sex i samme periode.

Statistikken er baseret på tal fra 47 lav- og middelindkomstslande. Fordi tallene er rimeligt konsekvente i alle landene, tvivler Suzanne Bell på, at det er meget anderledes alle andre steder i verden.

Der var ikke et eneste land i undersøgelsen, hvor kvinder, der ikke brugte prævention, dyrkede mere sex end dem, der gjorde.

Grunden til det synes at være rimelig åbenlys.

- Det (prævention, red.) kan adskille sex fra uønsket graviditet, siger Suzanne Bell.

Hun erkender dog også, at der kan være usikkerheder i undersøgelsen. For eksempel kan nogle kvinder, som ikke bruger prævention, være gift med mænd, der arbejder langt fra hjemmet - og af den årsag ikke dyrke meget sex.

Derudover er det i nogle kulturer ikke altid, at kvinden - om man så må sige - bliver spurgt, om hun faktisk ønsker sex. Det er en ægteskabelig pligt.

Læs også: Flere end man skulle tro dyrker sex i motionscentret

Andre kvinder undgår måske at bruge p-piller, fordi de har haft dårlige erfaringer med, hvad det gør ved deres krop - og altså ikke, fordi de ønsker at blive gravide.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip