Lækre og sunde konfektkugler til påske

Erstat de sædvanlige påskeæg med disse velsmagende konfektkugler.

Under chokoladeovertrækket gemmer sig en delikat kerne-daddelmasse i en fin forårsgrøn farve.

Til 12 kugler skal du bruge:

50g græskarkerner
50g pistacienødder, uden salt og uden skal + ekstra til pynt
50g mandler 100g dadler, udstenede
50g kokosolie uden smag eller smør
100g mørk chokolade

Kombinér alle ingredienser, pånær chokolade, i en foodprocessor og blend til kerne-daddelmassen er ensartet og sammenhængende.

Tril massen til kugler.

Smelt den mørke chokolade over vandbad og overtræk kuglerne.

Stil kuglerne på en tallerken beklædt med bagepapir og pynt dem med lidt grofthakkede pistacienødder.

Sæt evt. kuglerne på køl, hvor de vil størkne hurtigere.

Kuglerne kan opbevares i en lukket beholder på køl i op til en uge.

Sabine Murati er 26 år og uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com

 

Dagens Gossip

Dagens TV