Læsere raser: Charlie Hebdo gør grin med druknet, syrisk dreng

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev den 7. januar i år kendt verden over, efter at en gruppe terrorister mødte op på ugeavisens redaktion for at skyde og dræbe medarbejdere på mediet. 

Dengang mødte ugeavisen stor sympati fra mennesker verden over, der tilkendegav deres støtte til magasinet med hashtagget 'jesuicharlie' (Jeg er Charlie red.). 

Nu møder Charlie Hebdo dog knap så meget opbakning, efter at avisen i dag har trykt en forside, der gør grin med den lille syriske dreng, Aylan Kurdi, som for mange er blevet symbolet på den verserende flygtningekrise. 

Aylan blev fotograferet, død i vandkanten, efter at hans familie havde forsøgt at krydse havet på flugt fra Syrien. Flere medier valgte at bringe billedet. 

Charlie Hebdos forside viser nu en tegning af drengen med ansigtet nedad i vandkanten. Billedet spædes op med teksten "Så tæt på målet" og et McDonald's-skilt med teksten "To børnemenuer for en's pris". 

Det er usmagelig satire og gør Charlie Hebdo til afskum, skriver Twitterbrugeren Ros Stafford bland andre:

- Hvordan kan I gøre nar med det her, skriver brugeren Aishaaa

- Der er ytringsfrihed, hadsk tale og simpelt klamt og usmageligt indhold. Dette Charlie Hebdo-indhold hører til det sidste, skriver Triska Hamid:

Hvad mener du om forsiden? Ser du et vigtigt budskab med den eller giver du kritikerne ret?

Dagens Gossip

Dagens TV