Lidegaard vil styrke antiterror-samarbejde med Afrika

Klima og bekæmpelse af voldelig ekstremisme er hovedtemaerne, når udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i de kommende dage mødes med afrikanske ministre i forbindelse med topmødet i Den Afrikanske Union (AU) i Etiopien.

- Skal det lykkes at bekæmpe terroren, bliver det afgørende at styrke samarbejdet med de afrikanske stater om at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme - især i det nordlige Afrika. Jeg håber på at kunne etablere nye alliancer, for Danmark har mange gode erfaringer at spille ind med, siger Martin Lidegaard i en meddelelse fra ministeriet.

I forbindelse med topmødet i Addis Ababa vil Martin Lidegaard desuden tage de første konkrete skridt i et styrket klimadiplomati, der skal gøde jorden for en forpligtende aftale ved klimatopmødet i Paris i december.

- AU-topmødet er en oplagt mulighed for at få sat klimaet på dagsordenen. I EU fik vi i sidste uge vedtaget en ambitiøs handlingsplan for klimadiplomatiet, og jeg tager nu de første skridt i forhold til at sikre, at planen også bliver ført ud i livet, siger han.

Det årligt tilbagevendende topmøde i Addis Ababa er årets vigtigste politiske begivenhed i Afrika ifølge det danske udenrigsministerium. Mødet finder sted mandag og tirsdag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip