Madbil med gasflasker står i brand i Kødbyen

Skrevet af admin

20/03/2016

Dagens topnyheder

Der er opstået ild i en mindre lastbil, der efter brandvæsnet og politiets overbevisning indeholder gasflasker.

Bilen står ved Slagterboderne i Kødbyen på Vesterbro i København. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Politiet beder folk om at holde sig væk, men har derudover ikke flere oplysninger om branden endnu, oplyser vagtchefen hos Københavns Politi.

Vagtchefen ved Københavns Brandvæsen oplyser, at lastbilen er en af de såkaldte foodtrucks, der serverer mad i Kødbyen. Derfor antager brandvæsen og politi, at der er gasflasker til stede i bilen.

/ritzau/