Madonna vinder sag om »Vogue«

Skrevet af Aller

21/11/2013
Madonna har vundet et juridisk slagsmål om hitsinglen »Vogue«. Et californisk firma ved navn VMG Salsoul lagde i sommer overraskende sag an mod sangerinden og hendes producer Robert »Shep« Pettibone med påstand om, at den 23 år gamle skæring er fyldt med musikalsk tyveri. Ifølge firmaet skulle »Vogue« være spækket med ulovlige samplinger fra en komposition med titlen »Chicago Bus«. Det afviser retten imidlertid. Sagens dommer Beverly O’Connell har afsagt kendelse i Madonnas favør og hun er ganske hård ved popdronningens modpart: »Efter at have lyttet til optagelserne finder retten, at intet rimeligt publikum vil finde de samplede dele hverken kvantitativt eller kvalitativt betydende. De ville faktisk næppe opdage dem«, skriver O’Connell i dommen og tilføjer: »Retten konkluderer, at eventuel sampling fra kompositionen er minimal og uden betydning«. Madonna og Pettibones advokat Richard Busch er særdeles godt tilfreds: »Vi er henrykte over afgørelsen og mener, retten er nået frem til det helt rigtige resultat«, siger han.

Dagens topnyheder