Malaco er kede af EUs lakridspibe-hetz

EU arbejder i disse dage på at vedtage et direktiv, der forbyder slik og snacks, der kan forveksles med tobak. Træder det i kraft, må vi vinke til farvel til tyggegummi- og chokoladecigaretter og ikke mindst de svært populære lakridspiber.

Læs også: Måske snart slut: EU vil nu forbyde lakridspiben

Det har i dag sat mange sind i kog. Også hos Malaco, der ejer lakridspibe-fabrikanten Leaf, er man kede af udsigten til et lakridspibeforbud.

- Det er klart, at vi er kede af, at lakridspiben har fået en negativ rolle i EU's bekæmpelse af rygning, siger Heidi Teschemacher, der er marketingschef i Malaco.

Læs også: Se den gakkede video: Så vild kan man også være med lakridspiber

- Jeg kender intet videnskabeligt belæg for, at man begynder at ryge eller får kræft, hvis man spiser lakridspiber. Lakridspiben er et folkekært stykke slik, som er blevet nydt gennem mange år, og det er netop den ikoniske udformning, der gør den populær og elskværdig blandt danskerne, siger hun videre.

Kræftens Bekæmpelse ser dog gerne lakridspiben bandlyst. Her spekulerer man på, om slikfabrikanterne mon bliver støttet af tobaksindustrien for at oplære børn i at ryge.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Flere kendte er vilde med lakridspiben og har stillet op som ambassadører for den i forbindelse med en indsamling til Danske Hospitalsklovne, som Malaco stod bag. Se hvem der "pulser" løs på piben her:

Dagens Gossip

Dagens TV