Mand dræber to i retssal i Milano

En mand, der var erklæret konkurs, skød og dræbte torsdag to personer i en retssal i Milano - deriblandt en dommer, oplyser statsanklagemyndigheden til italienske medier.

Lyden af skud spredte panik i retsbygningen, og advokater flygtede fra stedet, mens politifolk søgte efter den bevæbnede mand, som skjulte sig i bygningen efter skyderiet.

Politiet anholdt senere gerningsmanden, oplyser det italienske justitsministerium.

Italienske medier identificerede gerningsmanden som Claudio Giardiello.

- Pludselig hørte vi mindst tre eller fire skud, siger advokaten Marcello Ilia.

- Der var pludselig masser af politifolk, og vi fik besked på at forlade retslokalet, siger han.

Justitspalæet i Milano ligger i den historiske bymidte - kun gå gader væk fra byens domkirke og forretningskvarter.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip