Mand onanerede foran 21-årige kvinder på Rørvig Strand

Skrevet af redaktion

16/08/2012

Dagens topnyheder

Politiet leder efter en mand, der onsdag aften udsatte to 21-årige kvinder for blufærdighedskrænkelse på Rørvig Strand i Odsherred. Ved 17-tiden dukkede en mand pludselig op foran de to kvinder, og her begyndte han at onanere. Det gad kvinderne ikke se på, så de forlod hastigt stedet, mens manden løb modsat vej. Politiet vil selvfølgelig gerne have fat i den pågældende, der beskrives som 30-35 år, ca. 175 cm høj, spinkel, lyst karseklippet hår, blå øjne, let solbrændt og med et rødt håndklæde om livet. Oplysninger til politiet på nummer 114.