Medarbejdere på McDonalds bedt om at behandle brandsår med ketchup

En ny undersøgelse af arbejdsforholdene for medarbejdere på McDonalds i USA har vakt opsigt, fordi flere medarbejdere de seneste uger er blevet bedt om at bruge forhåndværende ting som ketchup og sennep til at behandle brandsår med af deres chefer. 

Undersøgelsen er udarbejdet af en fagforening, og den viser, at størstedelen af brandskaderne hos medarbejderne skyldes et alt for opskruet tempo og for få medarbejdere i restauranterne, skriver Guardian

De mange brandskader er indrapporteret til den amerikanske arbejdsskadestyrelse, og McDonalds siger i en udtalelse, at de tager beskyldningerne seriøst, men at de ikke er sikre på, de rent faktisk passer.

 - Vi er forpligtigede til at have et sikre arbejdsforhold for vores medarbejdere i vores 14.000 restauranter i USA, siger kædens talsmand, Heidi Barker Sa Shekhem, men peger så på, at der muligvis ligger en smædekampagne bag.

- Det er vigtigt at have for øje, at disse anklager er en del af en større kampagne mod os, som bliver orkestreret af aktivister, der vil ødelægge vores brand, siger talsmanden ifølge Guardian.

Men selvom McDonalds antyder, at der ligger skjulte motiver bag de mange anmeldelser om brandskader, så tyder noget på, at det ikke er et ny fænomen med mange skader blandt medarbejderne på restauranterne.

En undersøgelse foretaget af Hart Research Associates viser, at 33 procent af medarebejderne i fast-food restauranter var blevet bedt om at bruge ketchup og sennep til at behandle brandsår med fremfor at behandle det reelt. 

En oplevelse som en tidligere ansat i McDonalds bekræfter. 

- Min chef pressede mig til at arbejde hurtigere og fordi jeg gerne ville leve op til kravene, gled jeg på et vådt gulv, hvorefter min arm ramte en varm grill. I det tilfælde bad min chef mig om komme sennep på såret, men jeg endte med at blive kørt til hospitalet i en ambulance, siger Brittney Berry, der tidligere har arbejdet på McDonalds, til Guardian

Dagens Gossip