Metallica klar med 3D-film til september

Skrevet af Aller

25/04/2013
Den får titlen »Metallica Through The Never« og blander koncertoptagelser med drama og computerskabte effekter. Det banebrydende 3D-projekt får premiere i de nordamerikanske IMAX-biografer til september og bliver den første film, der starter hér. Først en uge senere kommer den ud i de traditionelle biografer og det passer bandet fint at være på forkant. »Filmbranchen er ikke nødvendigvis vores spidskompetence, så dettehér er godt for selvtilliden«, siger Ulrich til nyhedsbureauet AP og fortæller, at »Metallica Through The Never« har været undervejs siden 2010. »Det har været tre interessante år, hvor vi har lært en masse om mange forskellige ting«, siger den danske trommeslager og fortsætter: »Det er superfedt, at vi får anerkendelsen fra IMAX og muligheden for at give vores fans oplevelsen af filmen i det store format«. Metallica har allieret sig med instruktøren Nimród Antal og går efter at præsentere noget, der adskiller sig markant fra alle andre koncertfilm. »Enhver filmskaber håber, at folk synes om filmen. Det, jeg kan garantere, er, at vores bliver noget, ingen har set før. Og det er jeg helt oppe at køre over«. siger Ulrich. Den musikalske del af »Metallica Through The Never« er vævet sammen med en historie, hvor skuespilleren Dane DeHaan optræder som en af heavy metalbandets tour-medarbejdere. Ulrich holder kortene tæt til kroppen, men røber dog, at gruppen sender figuren ud på en mission, som udspiller sig under en af Metallicas koncerter. Den 27. september kan IMAX-biografgængerne selv opleve, hvad der foregår.

Dagens topnyheder