Nossegnaskeren indtager USA

Skrevet af Michael Lauritsen

25/09/2013

Dagens topnyheder

Selvom piratfiskens testikelgnaskende fætter, pacuen, hører hjemme i Amazonas, så dukkede den i sensommeren op i Øresund. Fisken med de store tænder er også blevet spottet ud for den franske kyst og i Illinois. Og nu er endnu et eksemplar dukket op et pænt stykke fra, hvor det ellers kunne være forventet.

En stor pacu er blevet landet i det nordlige New Jersey - kun 16 kilometer fra New York.

LÆS OGSÅ: Nosseknuseren fra Øresund går verden rundt

Den pensionerede buschauffør, Tom Boylan, fangede lørdag en pacu på lidt over 25 centimeter ved Third Ward Veteran's Memorial Park i Passaic, New Jersey. Avisen, The Bergen Record, bragte efterfølgende et billede af den opsigtsvækkende fangst.

- Sandsynligvis har nogen haft pacu'en i deres akvarie, og så er den blevet for stor, hvorefter de har sat den ud, siger Pat Egan, der er manager i fiskeforretningen Absolutely Fish, til The Bergen Record ifølge Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Testikelknuseren fra Øresund breder sig i Europa

Han fortæller, at de i forretningen kalder pacu'erne for 'tank busters' og ikke sælger dem, fordi de vokser sig for store.

Pacu'en har brede tænder formet som kindtænder og stærke kæbemuskler, som den blandt andet bruger til at knække nødder med. Fisken er blevet kendt for at forveksle menneske-testikler med nødder. Historien går på, at to mænd i Ny Guinea er døde af blodtab, efter pacu'er ved et uheld kom til at gnave i deres kronjuveler.

LÆS OGSÅ: Pas på testiklerne i Øresun - piratlignende fisk på spil

Den eksotiske fisk kan veje op til 25 kilo og blive op til en meter i længden.

I august fangede fiskeren Einar Lindgreen et eksemplar på 21,5 centimeter i sin åleruse i Øresund.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Det skabte kortvarigt panik blandt badegæster. En dyrepasser fra Randers Regnskov satte efterfølgende sine kønsdele på spil for at redde 'testikelknuseren fra Øresunds' rygte. Det gjorde han ved at hoppe i et bassin fyldt med pacu'er. Han slap - som forventet - med uskadt vedhæng.

KLIK OG SE BILLEDET I FULD STØRRELSE HER: