Testikelknuseren fra Øresund spreder sig til Europa

Skrevet af Lotte Sørensen

06/09/2013

Mest læste i dag

Det var en lokal fisker, der fandt pacuen i den parisiske flod for nyligt, blot en måned efter at samme slags fisk blev fundet Øresund. Nu er briterne bange for, at den er på vej til dem. Det skriver dailymail.co.uk.

Her beroliger man dog læseren med, at vandet snart bliver for koldt til, at pacuen kan overleve.

Den er blevet kendt som testikelknuseren, da den tidligere har forvekslet et par testikler med nødder og taget en bid med sine stærke kæber. Det skete på Papua Ny Guinea. Her mistede mændene angiveligt livet efter stort blodtab.

Læs også: Advarsel: Pas på testiklerne i Øresund - piratlignende fisk er på spil

Pacuen er ellers normalt vegetar, men kan altså tage fejl, når maven rumler.

I Danmark var det fiskeren Einar Lindgreen, der fandt den 21,5 centimeter lange fisk i sine åleruser i Øresund. Først troede man, at det var den berygtede piratfisk, men det viste sig at være dens mere fredelige slægtning pacu.

LÆS OGSÅ: Nosseknuseren går verden rundt

Den har hjemme i Sydamerika, men har gjort sit indtog i Asien og USA. Når man finder den i Europa, er det oftest fordi, at et akvarium er blevet tømt i havet eller en flod.

Se flere billeder af pacuen fra Øresund herunder.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag