Ny forskning: Kyniske mennesker tjener mindre

Der er mange grunde til, at det ikke er godt at være kynisk og negativ i hverdagen, men nu har forskere kommet med endnu en. 

Det rammer dig direkte på pengepungen. 

Det er konklusionen i et nyt forskningsprojekt, hvor forskere har set på, om ens livsindstilling har nogen indflydelse på ens indtjening. 

Ifølge forskerne er det fordi, personer med en negativ livsindstilling ofte har en opfattelse af andre som værende uærlige, og derfor går de ofte glip af værdifulde chancer for samarbejde, der ville kunne bidrage på den økonomiske bundlinje. 

Rent økonomisk drejer det sig om op til 19.000 kroner, som positive mennesker tjener mere om året, end de negative gør. 

- Vi har tidligere set på, hvordan en kynisk indstilling påvirker en lang række aspekter af livet som sundhed og psykisk velvære, men dette er første gang, vi kan forbinde kynisme med graden af økonomisk succes, siger Dr. Olga Stavrova fra universitetet i Köln, ifølge Telegraph

Forskerne fulgte en række personer med forskellige livsindstillinger, og efter ni år kunne de se, at de kyniske personer ikke havde forøget deres indtjening overhovedet, mens de positive havde forøget deres indtjening med 1600 kroner om måneden - et beløb der løber op i 19.000 per år. 

Ifølge Olga Stavrova er en af hovedårsagerne til pessimisternes manglende økonomiske succes, at de misser en masse chancer for succes, fordi de ikke stoler på deres omgivelser, er mistroiske og er dårlige til at spørge om hjælp.

 

Dagens Gossip

Dagens TV