Ny skudepisode vækker vrede i USA: Sort kvinde dræbt af politiet - havde 5-årig søn på armen

Skrevet af admin

03/08/2016

Dagens topnyheder

Endnu en racerelateret-skudepisode har ramt USA, og endnu engang skaber drabet på en sort borger debat. Ikke mindst fordi, den dræbte havde en kun fem-årig dreng på armen under skyderiet. Det skriver The Guardian.

Denne gang er det 23-årige Korryn Gaines, der blev skuddræbt af politibetjente i Randallstown i staten Maryland, efter hun angiveligt skulle have truet politiet med en shotgun.

Episoden fandt sted, da tre politibetjente ankom til Gaines' hjem, da både hende mand og Korryn Gaines selv stod til at skulle anholdes. Gaines var efterlyst, da hun skulle møde op i retten i forbindelse med et trafikuheld, mens hendes mand var efterlyst for overfald.

Politiet har forklaret, at da man gik ind i lejligheden, blev man mødt af Korryn Gaines, der udover sin fem-årige dreng, havde en shotgun i armene.

En anden mand stak med det samme af fra lejligheden med en et-årig dreng i favnen. Denne mand blev sidenhen anholdt.

Foto: Korryn Gaines/Facebook

Ifølge politiet forsøgte man at forhandle med Korryn Gaines, der dog nægtede at overgive sig, og derfor skulle have truet med at skyde mod politiet.

Herefter åbnede politiet ild, hvilket Korryn Gaines besvarede kortvarigt, inden hun blev dræbt på stedet.

Den fem-årige dreng blev såret i skudvekslingen, men er udenfor livsfare.

Vi skød en gang mod hende, at politichef James Johnson siden fortalt til pressen.

Til gengæld affyrede hun adskillige skud mod os, og så skød vi igen, hvilket ramte og dræbte hende.

Siden har sagen vagt stor opsigt i USA. Både på grund af de affyrede skud mod en kvinde med et lille barn, men også fordi ingen af betjentene under skudepisoden bar de krops-kameraer.

Mange fortørnede amerikanere har rejst tvivl om politiets forklaring, da de mener, at der er tale om unødvendig aggresivitet mod sorte, og uden video-dokumentation til at bevise hændelsesforløbet, har politiet ikke kunne gøre meget for at nedtone de vrede miner hos mange amerikanere.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: