Nyt parti i Spanien opfordrer til politisk forbrødring

Skrevet af admin

23/12/2015

Dagens topnyheder

Albert Rivera, lederen for det nye liberale parti i Spanien, Ciudadanos, opfordrer til en pagt med det konservative Folkepartiet (PP) og Socialistpartiet (PSOE), som kan sikre en stabil regering og beskytte landet mod forsøg på at løsrive Catalonien.

- Vi foreslår en pagt mellem PP og PSOE, så ingen kan drage fordel af svaghed, uvished og ustabilitet til at opløse dette land, siger Rivera.

Han siger, Ciudadanos vil stå fast på dets tidligere beslutning om ikke at blive en del af den kommende regering.

Den venstreorienterede bevægelse Podemos, der kom ind på tredjepladsen ved valget i Spanien søndag, vil Rivera ikke havde med.

Han siger ifølge avisen El Pais, at Podemos kun er ude på ødelægge Spanien.

Regeringspartiet PP mistede ved søndagens valg det absolutte flertal og vil derfor være afhængige af andre partier, hvis det ønsker at videreføre regeringen. Andre partier kunne optræde som støttepartier eller som deltagere i en regeringskoalition.

/ritzau/