Nyt snevejr bevæger sig mod København

Snevejret, der i nat ramte Sjælland, er på vej vest over og ligger nu over Fyn og Østjylland, der kan forvente omkring fem centimeters sne, oplyser vagthavende ved DMI Thyge Rasmussen.

- Snevejret er ikke helt lige så kraftigt som på Sjælland. Det ser ud som om, det er i mindre omfang. Det bliver måske også fem centimer, siger han til Ritzau.

Ifølge Thyge Rasmussen bør det ikke give trafikale problemer i Østjylland og på Fyn.

Samtidig er et nyt snevejr på vej fra Sverige mod Østsjælland. Også det kan forventes at give omkring fem centimeter sne på Østsjælland i løbet af søndag formiddag.

- Det er noget nyt snevejr på vej mod Østsjælland nu. Det er lige nået frem til Øresund nu. Det kan godt give fem centimeter sne mere i løbet af formiddagen, siger Thyge Rasmussen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip