Overblik efter stormen: Sådan kører togene i dag

Skrevet af Holger Madsen

29/10/2013

Dagens topnyheder

Både BaneDanmark og DSB arbejder på at normalisere togtrafikken i hele Danmark. og det arbejde vil fortsætte det meste af dagen.

Det kan betyde forsinkelser, og her kan du se hvordan togene kører i dag.

DSB har samtidig problemer med deres hjemmeside, da rigtig mange søger efter oplysninger om dagens togdrit.

Derfor får du det fulde overblik her.

Sådan kører togene nord for Aarhus H og mellem Odder, Aarhus H og Grenaa:

Nord for Aarhus kører vi normalt

Grenaa- og Odderbanen banen kører normalt

Sådan kører togene syd for Aarhus H:

Intercitytogene mellem Østerport/København H og Esbjerg er aflyst. Du skal i stedet skifte til regionaltog i Fredericia.

Intercitytog til og fra Sønderborg kører kun mellem Fredericia og Tinglev. Mellem Tinglev og Sønderborg skal du med bus. Her finder du køreplanen.

Regionaltogene mellem Aarhus, Fredericia og Esbjerg kører normalt

Regionaltogene mellem Struer, Vejle og Fredericia kører med forsinkelser

Sådan kører regionaltogene på Fyn:

Vi kører busser, i det omfang det er muligt, i stedet for regionaltog mellem Odense og Fredericia hele dagen. Her finder du en køreplan.

Vi kører busser på Svendborgbanen, i det omfang det er muligt, frem til kl. 12. Her finder du køreplanen.

Sådan kører togene på Sjælland:

Vi kan ikke køre tog mellem Ringsted og Korsør før tidligst efter kl. 8. Vi kører tog mellem København og Ringsted og mellem Korsør og Fyn og Jylland. Der kører busser mellem Ringsted og Korsør, men de kører uregelmæssigt.

Regionaltogene, der kører mellem Østerport og Ringsted er aflyst

Regionaltogene til/fra Kalundborg standser ekstra i Hedehusene. Mellem Kalundborg og Holbæk kører vi meget uregelmæssigt på grund af væltede træer.

Regionaltogene til/fra Holbæk kører normalt

Regionaltogene til Nykøbing F, der kører fra Østerport i minuttal '04 og fra Nykøbing F i minuttal '10 standser ekstra i Viby Sj og Borup.

Regionaltogene på Lille Syd mellem Roskilde, Køge og Næstved kører normalt

Sådan kører de internationale tog:

Vi kører ikke alle tog mellem Danmark og Tyskland. Vores tyske naboer arbejder også på at reparere skader efter stormen og vi venter på at høre fra mere fra dem.

Togene til/fra Flensborg bliver kørt med bus mellem Flensborg og Kolding, via Tinglev og Padborg. 

Nattoget fra Tyskland er aflyst, vi ved endnu ikke hvornår passagererne kommer til Danmark.

Sådan kører InterCityBornholm:

Morgentoget kl. 6:36 er aflyst. Vi har bestilt en bus til passagererne. Her finder du køreplanen for bussen fra København H og for bussen fra Ystad.

Sådan kører S-togene

Ændret plan for Linje A, B, Bx, C, E og H

Stormen har forvoldt store skader på S-banen. S-togene vil starte op her til morgen, men med færre S-tog end normalt.

Linje A kører hvert 20. minut mellem Hundige og Dyssegård,
mellem Dyssegård og Farum kører der Togbusser, og kender endnu ikke planen.

Fra Hundige kører linje A  i minutal 07 27 47
Fra Dyssegård kører linje A i minuttal 16 36 56

Linje B kører hvert 20. minut Høje Taastrup og Østerport.

Fra Høje Tasstrup kører linje B  i minuttal 10 30 50
Fra Østerport kører linje B  i minutal 03 23 43

Linje C kører hvert 20. minut efter weekend planen mellem Frederikssund og Klampenborg.

Linje E kører hvert 20. minut mellem Køge og Hellerup,
mellem Hellerup og Hillerød kører der Togbusser, og kender endnu ikke planen.

Fra Køge kører linje E i minuttal 09 29 49
Fra Hellerup kører linje E i minuttal 08 28 48

Linje F kører efter planen mellem Ny Ellebjerg og Hellerup.
Linje Bx og linje H er desværre aflyst.

DSB-kunder med gyldig billet fra mandag den 28. oktober klokken 15, kan benytte billetten eller pågældende check ind i løbet af tirsdag den 29. oktober for at nå frem til den planlagte endestation. De pågældende billetter er gældende frem til klokken 23.00 tirsdag. Pladsbilletter udstedt mandag er dog ikke gyldige. 

Kilde: DSB.