Blandt de politiske partier, der fredag aften har indgået en aftale om en ny gymnasiereform, er der ikke helt enighed om, hvilke elementer af reformen, der i fremtiden får størst betydning for eleverne.
I Venstre lægger man vægt på, at folkeskolens elever i fremtiden skal have gennemsnitskarakteren 5, når der gives standpunktskarakterer, for at blive erklæret egnet til gymnasiet - den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering.
- Med det skærpede karakterkrav på 5 til de treårige gymnasieuddannelser og 4 til HF sender vi et tydeligt signal om, at det kræver boglige forudsætninger at vælge gymnasiet, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) i en pressemeddelelse.
Hos Socialdemokraterne hæfter man sig dog ved en anden karakter: nemlig gennemsnitskarakteren 02 efter folkeskolens afgangseksamen, som partiet mener, er det fremtidige adgangskrav for at komme på gymnasiet.
Partiet fremhæver den del af aftaleteksten, hvor der står, at elever, der erklæres uddannelsesparate, fortsat er sikret adgang til gymnasiet selv om de skulle få et gennemsnit på mellem 3 og 5 ved folkeskolens afgangseksamen.
Også gennemsnitskarakteren 02 ved afgangseksamen kan give adgang, hvis eleven deltager i en vejledningssamtale.
- Man har altså et krav om at kunne komme på gymnasiet med karakteren 02, hvis man ønsker det, siger undervisningsordfører Annette Harbo Lind (S).
Samtidig siger Annette Harbo Lind, at det ikke nødvendigvis spænder ben for eleverne, hvis de ikke erklæres parate til at gå i gymnasiet i uddannelsesparathedsvurderingerne.
- Hvis man i dag ikke er vurderet uddannelsesparat, så kan man komme til en optagelsesprøve, og det kan man også med denne aftale. Der er ikke ændret noget ved det, siger hun.
Socialdemokraterne og de øvrige røde partier i forligskredsen har fra start stået fast på et karakterkrav på 02 i gennemsnit. Venstre har krævet karakteren 4 sammen med De Konservative, mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønskede en højere karakter.
/ritzau/
