Pas på dine ting: Sjællandsk bedrager narrer folk

Sydsjælland og Lolland Falsters Politi har fået flere anmeldelser om den samme mand, der gennem længere tid har bedraget og snydt sig til dyre varer hos virksomheder i Sydsjælland. Det skriver sn.dk.

Bedrageren, som kommer fra Vordingborg-området, narrer forhandlere af containere og mindre industrivirksomheder ved at ringe dem op og bestille flere dyre varer, samtidig med han meddeler, at han vil overføre pengene med det samme. Kort efter kigger han forbi virksomheden for at hente varerne, som typisk koster 35.000 kroner stykket, og her viser han en falsk overførsel på sin mobiltelefon og får lov til at køre afsted med varerne.

Læs også: Se listen: Her står politiets fotovogne

Den langfingrede mand beskrives som værende sidst i 20'erne.

Sydsjælland og Lolland Falsters Politi opfordrer virksomheder til at være opmærksom på manden, hvis han skulle kontakte dem eller dukke op. Kontakt politiet, hvis det sker. 

Dagens Gossip

Dagens TV