Politiet afspærrer område nær Udenrigsministeriet

Københavns Politi har søndag formiddag afspærret et område nær Udenrigsministeriet i København efter fund af mistænkelig genstand ved Strandgade og Sankt Annæ Gade.

- Der er tale om et mistænkeligt forhold, som vi undersøger, men jeg kan ikke komme det nærmere lige nu, siger vagtchef Henrik Stormer, Københavns Politi.

Der er på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, hvad det er for en genstand, der har udløst alarmen.

Der er heller ikke oplysninger om, hvorvidt politiet skal have assistance af forsvarets ammunitionsryddere til at undersøge det mistænkelige forhold.

Ifølge ekstrabladet.dk er Strandgade, hvor Udenrigsministeriet ligger, afspærret mellem ministeriets bygning lige ved Knippelsbro og Bådsmandsstræde.

/ritzau/

Dagens Gossip