Politiet jagter klatrende murermand med sporty hat

Skrevet af Michael Lauritsen

20/04/2013

Dagens topnyheder

Det skule have været en rutineopgave for politiet, da det lørdag eftermiddag blev kaldt til DSB-kiosken på Fredericia Banegård. Men alt andet lige, så fik betjentene lidt mere travlt, end de havde regnet med.

Butikkens personale havde omkring klokken 14.42 taget en midaldrende mand på fersk gerning i butikstyveri. Manden blev herefter sat ud i baglokalet, hvor han kunne se frem til en snak med ordensmagten.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Det var dog ikke noget, han havde tænkt sig at vente på. For da politiet kort efter ankom, var han kravlet ud af et vindue.

Politiet i Fredericia leder nu efter den klatrende butikstyv, som beskrives som en dansk mand omkring de 50 år. Han var klædt i lyst tøj. Murerbukser med lommer. Derudover havde han Nike-hat på hovedet, og så bar han rygsæk.

Oplysninger til politiet kan gives på telefon 114.