Prinsesse Madeleine har fået en søn

Sveriges prinsesse Madeleine har mandag født en søn. Det skete klokken 13.45, oplyser hoffet i Stockholm ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Det er prinsessens andet barn med ægtefællen Christopher O'Neill.

Der er kun omkring halvandet års forskel på prinsessens børn. Parrets første barn, prinsesse Leonore, blev født den 20. februar sidste år.

Prinsesse Madeleine blev gift med Christopher O'Neill i sommeren 2013. I oktober kom det frem, at familien flytter til London efter at have boet i New York i fire år.

Madeleine er det svenske kongepars yngste datter. Hun er nummer fire i arvefølgen til den svenske trone.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

/ritzau/TT

Dagens Gossip

Dagens TV