Børn og unge med psykiske lidelser skal fastholdes i skolerne og have et velfungerende hverdagsliv til at fungere.
Derfor har partierne bag den nye psykiatriaftale valgt at afsætte 50 millioner kroner over de næste fire år til at styrke børne- og ungdomspsykiatriens indsats over for børn og unge med svære psykiske lidelser eller psykosociale vanskeligheder.
Og det vækker glæde hos Psykiatrifonden, som gennem blandt andet projekter arbejder med at støtte og styrke mennesker med psykisk sygdom.
- Vi er glade for, at børne- og ungepsykiatri er blevet tilgodeset, selvom det er et mindre beløb. Men det er vigtigt, at området styrkes, og at det virker forebyggende for at kunne fastholde børn og unge i skolesystemet, siger formand Anne Lindhardt til Ritzau.
I psykiatriaftalen, som i alt koster 2,2 milliarder kroner, er der sat 200 millioner kroner af til, at regionerne kan opkvalificere personalet.
- Personalet og deres kompetencer er arbejdsredskabet i psykiatrien - ikke maskiner. Derfor skal personalet føle sig værdsat, de skal være kompetente, og de skal løbende opkvalificeres.
- Sammen med andre har vi sagt, at det var meget tiltrængt, så jeg synes, at der har været lydhørhed i processen, siger Anne Lindhardt.
Partierne bag aftalen valgte at tilføre 600 millioner kroner ekstra, end regeringen i første omgang havde lagt op til.
Det er man glad for hos Foreningen Bedre Psykiatri, som er landsforeningen for patienters pårørende.
- Det vil gøre en konkret forskel for psykisk syge og deres pårørende, men jeg må samtidig sige, at vi kun er godt og vel halvvejs i mål i forhold til det enorme økonomiske efterslæb, som mange års manglende politisk fokus på psykiatrien har afstedkommet.
- Men igen, det er god begyndelse, der lover godt for fremtiden, siger foreningens formand Thorstein Theilgaard i en pressemeddelelse.
/ritzau/
