Rapper mødes med vrede fans

Skrevet af Aller

24/07/2013
Vrede britiske fans fik i går et personligt møde med Lil’ Kim, så de kunne lufte deres utilfredshed med hendes udeblivelse fra en festival i weekenden. Rapperen skulle have optrådt på LoveBox i London søndag, men 10 minutter efter det tidspunkt, hvor hun skulle have stået på scenen, meddelte arrangøren, at Lil’ Kim var kommet for sent, hvilket førte til aflysning af hendes medvirken. »Vi må sikre, at programmet afvikles som annonceret og har derfor ingen anden mulighed end at lade Lil Kims optræden udgå helt«, forklarede festivalens ledelse. Den amerikanske hiphop-stjernes pressetalskvinde Lizzie Grubman fastholdt, at Lil’ Kim mødte til tiden, men da var koncerten aflyst. Sagens hovedperson beklagede på Twitter, at det kom så vidt og erkendte mellem linierne, at hendes talskvinde omgikkes sandheden letsindigt: »Det var en lang dag og der skete ting uden for min kontrol. Jeg elsker mine britiske fans og ville rigtig gerne have været der«, hed det i en udtalelse i går, hvor Lil’ Kim desuden foreslog en snak om tingene på hendes hotel i London. »Mød mig i forhallen«, lød det og den opfordring efterkom en større flok fans. Den 39-årige rapper bringer i dag et foto fra mødet og lover snart at vende tilbage til London. Det er et voksende problem, at kunstnerne går for sent på scenen med stjerner som Justin Bieber og Rihanna som nogle af de værste. Det hører imidlertid til sjældenhederne, at en arrangør handler så konsekvent, som folkene bag Lovebox gjorde i Lil’ Kims tilfælde.

Dagens topnyheder