Rask beslutning i Odense Zoo: Død løveunge pludseligt udskiftet

Skrevet af Laura Nygaard

15/10/2015

Dagens topnyheder

Odense Zoo har i sidste øjeblik valgt at udskifte den løveunge, der skulle have været dissekeret kl. 12, skriver Ekstra Bladet.

Interessen for den kontroversielle dissekering har været så stor, at den zoologiske have har været nødsaget til at finde et større dyr for at give de mange fremmødte en større oplevelse.

Læs også: Løveunges søskende ligger døde i fryseren i Odense Zoo

Derfor er det en større løve, der netop nu bliver dissekeret i Odense for at gøre børn og voksne klogere på det fascinerende kattedyrs anatomi.

Det skabte furore i både ind- og udland, da Odense Zoo meldte ud, at de havde dræbt en sund og rask et-årig løveunge. Men faktisk blev hele tre løver - også den omtalte løveunges bror og søster - aflivet og nedfrosset i februar.

Haven forsvarer dog deres beslutning med, at der ikke var plads til den i Odense, og fordi ingen andre zoologiske haver ville have den.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: