Rockstjerne tiltalt for at voldtage baby

For knap et år siden var Ian Watkins kendt som frontfiguren i det alternative metalband Lostprophets, der med stor succes turnerede i hele verden.

I dag er bandet gået i opløsning, og han har i knap et år siddet varetægtsfængslet i en sag om voldsom børne- og dyreporno. I dag starter retssagen, skriver metro.co.uk.

Læs også: Pædofilisigtet rocksanger får selvmordsvagt

36-årige Watkins er tiltalt for at voldtage en et år gammel pige og for at producere børneporno - i et enkelt tilfælde var også et dyr involveret. Ian Watkins nægter at være skyldig i de rædselsvækkende anklager.

To kvinder er også tiltalte i sagen, der de næste tre uger vil blive foldet ud i retten i den walisiske by Cardiff.

Da Ian Watkins blev anholdt i december sidste år, aflyste bandet alle koncerter.

- Vi er i chok. Vi lærer først detaljerne af efterforskningen at kende samtidig med jer. Det er en svær tid for os og vores familier, og vi vil gerne takke vores fans for deres støtte, mens vi søger svar, lød beskeden dengang.

Læs også: Lostprophets opløst

Bandet besluttede endelig at gå i opløsning i sidste måned.

-Efter et år, hvor vi har skullet affinde os med vores hjertesorg, er vi omsider klar til at offentliggøre der, vi har tænkt privat i noget tid. Vi kan ikke længere lave musik eller optræde som Lostprophets, lød beskeden på bandets Facebook-side.

Beskeden var underskrevet alle bandmedlemmerne, bortset fra Ian Watkins.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip