Røverkøb: Breiviks lejlighed solgt meget billigt

Skrevet af Sol Stoffregen

23/08/2013

Dagens topnyheder

Den lejlighed, som den højreekstremistiske terrordømte massemorder Anders Behring Breivik, delte med sin nu afdøde mor, er blevet solgt langt billigere end andre lejligheder i området. Det skriver TV2.no.

Da Breiviks mor fornyelig døde af kræft, blev deres lejlighed i Oslo sat til salg. Og i løbet af forbløffende kort tid var massemorderens lejlighed solgt - ganske vist var prisen i den lavere ende.

Den 86 kvadratmeter store lejlighed med fire værelser endte med at blive solgt til en pris, som ligger mange hundrede tusinde norske kroner under markedsprisen. 

- Det er mærkeligt at tænke på, at Breivik har boet i lejligheden, men nu skal den både rives ned og omrenoveres, siger den nye køber af lejligheden til det norske TV2.no.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

TV2.no fortæller, at lejligheden blev solgt for 3.050.000 millioner norske kroner. Mens lignende lejligheder i lokalområdet nemt går for fire millioner norske kroner.   

Det var ikke tilladt at tage billeder under fremvisningerne af lejligheden, og den norske ejendomsmægler, som stod for handlen, understregede, at kun meget seriøse købere var velkomne. 

Eftersom Breivik har frasagt sig arven fra sin mor, er det Breiviks søster, der står som sælger af lejligheden.