Roma slår Juventus ud af pokalen

AS Roma har i de senere år har sit hyr med Juventus, og i denne sæson er hovedstadsklubben igen blevet trumfet af "den gamle dame" i ligaen.

Men tirsdag aften fik romerne endelig ram på Juventus.

Hjemme på Stadio Olimpico vandt AS Roma således med 1-0 over mestrene i kvartfinalen i den italienske pokalturnering - Coppa Italia.

Romas ivorianske angriber Gervinho blev kampens eneste målscorer 10 minutter før tid.

Dermed er Roma, der har vundet pokalturneringen otte gange, klar til at møde vinderen af Udinese-AC Milan i Coppa Italias semifinale.

Juventus har dog fortsat håneretten i Serie A, hvor Torino-klubben ligger på førstepladsen - hele otte point foran AS Roma på andenpladsen.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV