Sangerinde tweeter mandens utroskab

Der har længe verseret rygter om utroskab fra begge sider, men nu tager sangerinden Amber Rose ordet. Hun har ansøgt om skilsmisse fra rapperen Wiz Khalifa, offentliggør hun på Twitter.

- Vær venlig at stoppe med de falske historier. Jeg ville aldrig nogensinde være min mand utro. Det, tror jeg, I ved, skrev hun på sin Twitterkonto, hvor hun to minutter senere fulgte op med ordene:

- Desværre kan min nu eksmand ikke sige det samme.

I skilsmissepapirerne, som TMZ.com er kommet i besiddelse af, søger Rose nu fuld forældremyndighed over parrets etårige søn Sebastian Thomaz ifølge en talskvinde for retten i Los Angeles.

- Jeg er fuldstændig knust, men mit hovedfokus er på Sebastian. Tusind tak for al jeres støtte i denne svære tid, skriver den 30-årige sangerinde til sine to millioner Twitter-følgere.

I retspapirerne fremgår det, at parret blev separeret mandag, og at Amber Rose indgav sin skilsmissebegæring tirsdag. Hun angiver parrets "uforenelige forskelle" som skilsmissegrunden.

Amber Rose og Wiz Khalifa nåede at være gift i 14 måneder. Rose har tidligere dannet par med rapperen Kanye West, som nu er gift med reality-personligheden Kim Kardashian.

Newspaq

Dagens Gossip