Skadet Neymar får træningsfri

Angriberen Neymar har været den ubestridte stjerne på det brasilianske fodboldlandshold under VM-slutrunden i det sydamerikanske land.

Lige nu døjer FC Barcelona-spilleren med både lår- og knæproblemer, og det er skidt nyt inden fredagens kvartfinale mod Colombia.

Den brasilianske landsholdslæge, José Luiz Runco, udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Neymar formentlig sidder over en del af træningerne inden kampen for at blive kampklar.

Neymar var ineffektiv, da Brasilien efter en straffesparkskonkurrence sendte Chile ud i 1/8-finalen. Han scorede dog i selve straffesparkskonkurrencen.

Landstræner Luiz Felipe Scolari sagde efterfølgende, at Neymars sløje præstation skyldtes angriberens skadesproblemer.

Fredagens kvartfinale mod Colombia begynder klokken 22.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip