Skolebørn mobbet med sex-sladder: Nu lukker Facebook siden

Flere børn og unge i Esbjerg har de seneste dage kunne se sig selv blive hængt ud og sammenkædet med løse rygter og sexsladder på facebooksiden "Esbjerg Sladder". Men nu har Facebook sat en stopper for det. Det skriver Tv2.dk.

Samtidig er lignende grupper for Horsens, Tønder, Vejle og København også blevet lukket.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- De fem grupper overholder ikke anvendelsesreglerne for Facebook. Ikke fordi, de indeholder sladder, men fordi de spreder krænkende oplysninger om navngivne facebookbrugere, og det må man ikke, siger Jan Fredriksson fra Northern Link PR, der er pr-agent for Facebook i Norden til Tv2.

På "Esbjerg Sladder" kunne man anonymt indsende sladder om byens børn og unge, og det var hovedsageligt sexrelaterede historier, som blev lagt ud. Det betød, at lokale skolebørn med fuldt navn blev hængt ud for seksuelle handlinger.

Mens ofrene bønfaldt sidens administratorer om at få rygterne slettet, fik siden mere end 1700 likes. "Esbjerg Sladder" blev hurtigt meldt til både politiet og Facebook. Men først i dag har Facebook besluttet sig for at lukke siden. 

 

 

 

Dagens Gossip