Snevejr udsætter 1. divisionskamp i Roskilde

Skrevet af admin

21/11/2015

Dagens topnyheder

Lørdagens snevejr i Danmark får konsekvenser for afviklingen af søndagens fodboldprogram på divisionsplan.

Kampen i 1. division mellem FC Roskilde og Fredericia må udsættes på grund af voldsomt snefald og udsigt til mere sne søndag, skriver sn.dk lørdag aften.

Kampen skulle have været fløjtet i gang søndag klokken 13.

Det vides endnu ikke, hvornår kampen bliver udsat til.

Ifølge sn.dk er det også usikkert, om kampen mellem HB Køge og Vendsyssel kan afvikles søndag klokken 15.

/ritzau/