Stærke kvinder spiller for verdens kvinder

Skrevet af Aller

29/05/2013
Beyoncé, Madonna og Jennifer Lopez er blandt de medvirkende, som vil aflevere et budskab om vigtigheden af at styrke alverdens kvinder. Den fire timer lange koncert med titlen »The Sound of Change Live« transmitteres fra Twickenham Stadion og ventes at nå ud til en milliard mennesker i 150 lande. Søndag sendes begivenheden desuden på amerikansk TV. Efter planen synger Madonna ikke, men går på scenen som en af arrangementets mange værter. Hun får selskab af aktivisten Gloria Steinem, den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, Bollywood-stjernen Aishwarya Rai og mange flere. Indtægterne går til 120 projekter for piger og kvinder i cirka 70 lande og Madonna understreger vigtigheden af at få mange penge i kassen: »60 procent af de børn, som ikke går i skole, er piger. To trediedele af verdens analfabeter er kvinder. Det nægter jeg at acceptere og det er vi simpelthen nødt til at lave om på«, udtaler popdronningen. Ud over Beyoncé og Lopez optræder Florence and The Machine, Ellie Goulding, Laura Pausini og mandlige kunstnere som Timbaland og John Legend. Koncerten er arrangeret af den globale Chime for Change-kampagne, som det italienske modehus Gucci står bag. Der er plads til over 70.000 publikummer og de kan selv bestemme, hvilket projekt de vil støtte via deres billetkøb.

Dagens topnyheder