Stjernedatter sultede sig selv

Mange unge piger har svært ved at acceptere, hvad de ser, når de kigger sig selv i spejlet.

Alligevel er det dog de færreste, der har så voldsomme problemer med deres spejlbillede, som Bruce Willis og Demi Moores datter Tallulah havde, da hun voksede op. Hun kunne nemlig ikke holde til, at fremmede svinede hende til på internettet, og derfor sultede hun sig, indtil hun kun vejede 43 kilo.

- Jeg læste altid de skide sladderspalter, da jeg var omkring 13 år gammel, og de fik mig altid til at føle, som om jeg var grim og utilstrækkelig. Jeg troede mere på de fremmede, som svinede mig til, end jeg troede på personer, som elsker mig. For hvorfor skulle de være ærlige over for mig? siger den 20-årige kendisdatter til StyleLikeU.

Der er dog sket meget for den unge kvinde, siden hun som 13-årig kæmpede med vægt- og selvtillidsproblemer. Hun føler sig stadig utiltrækkende en gang imellem, men det har hun lært at leve med.

- Nogle gange føler jeg mig ikke særlig smuk, og så lader jeg være med at kigge mig selv i spejlet. Men 9 ud af 10 gange har jeg det fantastisk, når jeg ser på mig selv, siger hun.

Newspaq

Dagens Gossip