Styrtflod skyller gennem marked i Angola og dræber 24

Skrevet af admin

03/03/2016

Dagens topnyheder

Mindst 24 mennesker, heriblandt mange børn, er døde, og flere end 30 savnes, efter en styrtflod ramte et marked i byen Lubango i Angola.

Det statslige nyhedsbureau Angop skriver, at et 24 timer langt skybrud var årsag til, at floden Capitao gik over sine bredder og skabte en styrtflod, der skyllede gennem markedet, hvor mange unge angolanere samles for at vaske biler og cykler.

Det sydlige Angola har i år været ramt af en af de værste tørker i historien som følge af vejrfænomenet El Niño. Det samme gælder for det resterende sydlige Afrika.

/ritzau/Reuters