Tag din hoste alvorligt

Hvis du hoster meget - og hvis der endda kommer en del slim op, når du hoster, er der god grund til at tage din hoste alvorlig og søge læge.

Hvis du bor i nærheden af Odense, er det nærliggende at tage turen til Odense Universitets Hospital. Her foretager de ultralydscanning af akutte patienter med slem hoste og vejrtrækningsproblemer.
Det skriver fyens.dk.

Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet i Odense viser nemlig, at en simpel ultralydscanning kan forbedre behandlingen af akutte patienter med vejrtrækningsproblemer.

Personer, der hoster så meget, at de får besvær med at trække vejret, kan lide af lungebetændelse, astma, KOL, blodprop eller vand i lungerne.
Scanningen af akutte patienter har vist sig at øge antallet af korrekt stillede diagnoser inden for fire timer mellem godt 63 til 88 procent. Scanning er en simpel, hurtig og smertefri måde at blive undersøgt på og bruges allerede i dag på en del af patienterne på akutmodtagelsen på OUH.

Læs også: Tuberkulose smitter ved hoste

Hvert år kommer der 2.400 patienter med vejrtrækningsproblemer ind på den Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital.

Syddansk Universitet vil fremover sende alle fastansatte læger i akutmodtagelsen på kursus i ultralydscanning, så endnu flere akutte patienter med vejrtrækningsproblemer kan blive tilbudt hjælp til hurtig diagnose og behandling.

Dagens Gossip