Team Saxo-Tinkoff klar til 'la classica di Primavera'

Skrevet af Michael Lauritsen

13/03/2013

Dagens topnyheder

På søndag køres den første af de store klassikere denne sæson. Det 298 kilometer lange endagsløb, Milano-Sanremo.

Team Saxo-Tinkoff stiller med et stærkt mandskab bestående af Daniele Bennati, Matti Breschel, Michael Rogers, Michael Mørkøv, Matteo Tosatto, Jonas Aaen, Benjamin Noval og Manuele Boaro.

Det kuperede løb er blevet vundet af en lang liste af de største ryttere gennem tiden.

Coppi, Moser, Kelly, Fignon, Jalabert og selvfølgelig Eddy Merckx for at nævne et par stykker.

I det sidste årti har sprintere domineret løbet, og Simon Gerrans (Oreca-GreenEdge) vil utvivlsomt forsøge at forsvare sin 2012-sejr.

Men hold også et vågent øje med Mark Cavendish (Omega-Pharma Quick Step) og Matt Goss (Oreca-GreenEdge).

Team Saxo-Tinkoffs har dog ikke tænkt sig at overlade teten til favoritterne.

- Jeg glæder mig til at få løbet i gang. Det er den første store klassiker i år, og vi er faktisk på ruten lige nu for at inspicere de sidste kilometer af ruten. Naturligvis er vi her for at få et godt resultat, og jeg ved, at vores ryttere er i stand til at køre med om sejren. Jeg tror, at både Matti (Breschel) og Daniele (Bennati) har styrken og erfaringen til at vinde dette løb, og de bliver hjulpet godt frem af en stærk gruppe af holdkammerater. Men i de lange og krævende klassikere, skal du også sørge for at holde fokus, holde dig ude af problemer og have en lille smule held på din side for at kunne vinde, men jeg er overbevist om, at holdet vil gøre det godt, siger sportsdirektør Fabrizio Guidi til Team Saxo-Tinkoffs hjemmeside.

Løbet vises på Eurosport fra klokken 16:15.