Tidligere City-bomber skal spille med Viktor Fischer

Skrevet af admin

20/07/2016

Dagens topnyheder

Fodboldklubben Middlesbrough henter Alvaro Negredo på en etårig lejeaftale i Valencia.

Det meddeler Middlesbrough på sin hjemmeside.

Dermed bliver den store angriber klubkammerat med danske Viktor Fischer hos Premier League-oprykkerne.

Samtidig vender Alvaro Negredo tilbage til den liga, hvor han i sæsonen 2013/14 havde en meget omskiftelig tilværelse hos Manchester City.

Efter skiftet fra Sevilla lagde Manuel Negredo ud med at score 23 mål i alle turneringer i sit første halve år hos City.

Men siden betød skader og et formdyk, at han ikke scorede yderligere i sæsonen.

I sommeren 2014 blev han derfor lejet ud til Valencia i hjemlandet. Sidste sommer købte den spanske klub Alvaro Negredo, som dog ikke har scoret voldsomt mange mål i klubben.

Angriberen var i 2012 med til at blive europamester med Spanien.

/ritzau/